Den Fæle Tæppetisser
En helt ny historie fra Gunnar Wille. Og det er en lydbog, kun en lydbog. Den Fæle Tæppetisser er endnu et væsen fra det ydre rum som det onde planetøje har sendt herned
Historien Den Fæle Tæppetisser
Der er nu to lydbøger om Den Fæle Tæppetisser. De tre børn, Simon, Sandra og Oliver, har opdaget at nogle rumvæsener vil ødelægge Jorden og derefter universet. Bøgerne handler om deres kamp for at forhindre det.
I den første bog, Den Fæle Tæppetisser, opdager Simon og hans venner Sandra og Oliver at, det som ligner to almindelige hunde, i virkeligheden er rumhunde med arme og de kan tale. De er udstyret med en hypnosepistol, som kan få mennesker til at glemme alt hvad de har oplevet i forbindelse med rumhundene. Hundene er landet på jorden i deres rumskib der ligner et hundehus og de er her for at bygge en stor maskine i jordens indre, som skal skyde laserstråler mod solen for at få den til at eksplodere. Men først skal de tømme jordens indre for lava for at gøre plads til maskinen. Al den lava vil sprutte ud og dække jorden. Og det vil jo betyde at det meste liv på jorden vil dø.
Det lykkes børnene at forhindre det i at ske. De for kortsluttet den store maskine under butikscentret Spinderiet i Valby, som styrer en masse små robotter.
Tæppetisseren og dens hjælper, Den Frygtindgydende, flygter i deres rumhundehus. Men de vil komme tilbage, det er børnene sikre på. Så de holder øje.
I bog nr. 2, Den Fæle Tæppetisser & Skrumpen, har Tæppetisseren og dens tro følgesvend Den Frygtindgydende installeret sig i et af rækkehusene på Toftebakkevej. De genoplever robotterne i den underjordiske by så de kan fortsætte deres undergravende virksomhed. Atter må børnene på deres farefulde færd for at redde Jorden. Det fører dem vidt omkring for det viser sig byen befinder sig under hele Valby og samtidig har hundene fået en stærkere hypnosedims hvor de kan hypnotisere store grupper, så det hele er blevet meget farligere. Skrumpen dukker op for at hjælpe Tæppetisseren, men som altid når det handler om Skrumpen sker der skøre ting. Det Onde PlanetØje blander sig i dramaet og prøver med farlige grønne lyn at få styr på tingene.
Og som altid, når det handler om en Gunnar Wille lydbog, er de pakkede med festlige lydbilleder der får det hele til at eksploderer i fut og farver. Og så er der herlig musik af Karsten Vogel.
Lydbogen
Hør her lidt fra Den Fæle Tæppetisser




