Fra undergrund til anerkendt

Siden skolealderen har Gunnar Wille vidst, han ville være kunstner. Men derfra og til at blive det og kunne leve af det var der langt. Han forsøgte sig i begyndelsen som kunstmaler, men droppede det til fordel for nogle ikke alt for gode undergrunds-tegneserier.

...mere om skole og tegneserier

Omkring 1970 forsøgte han sig for første gang med at blande flere medier sammen. Han opførte en forestilling med fortælling, lyd og levende billeder. I et overmodigt øjeblik tilbød han også et forlag at lave børnebøger, og for første gang fik han reel betaling for sit arbejde.

...mere om multimedier og børnebøger

I slutningen af 70'erne var verden blevet træt af den socialrealistiske stil, og Gunnar Willes fantasifulde historier vandt rigtig indpas. Der kom for alvor hul igennem, da han lavede radiotegneserien "Magiske Mads." Pludselig havde han arbejde 10 år frem, og det blev til mange succeser - og en enkelt svipser.

...mere om da der kom hul igennem

Da Gunnar Willes egne børn blev voksne, slap historierne op. Det indså han, da det skete i begyndelsen af 90'erne. Samtidig havde han svært ved at mærke sig selv, da alle tilsyneladende kunne lide hans kunst. Det fik ham til at forsøge sig med voksenteater, men det blev en ren katastrofe.

...mere om respons og fiasko

I 1992 fik han rodet sig ind i at etablere og lede en animationslinie ved Den Danske Filmskole - en uddannelse, han gerne selv ville have taget, hvis den havde fandtes i 70'erne. Som en del af stillingsbetegnelsen fik han desuden mulighed for at eksperimentere med sine egne projekter, og det har blandt andet resulteret i den aktuelle udstilling i Roskilde.

...mere om filmskole og eksperimenter

"Jeg var godt i gang med at blive den rare børnebogsforfatter, og så laver min ven Henning et maleri af mig, hvor ondskaben lyser ud af øjnene på mig. Det var jo et chock."

- hør lydklippet om maleriet ovenfor

se en hurtig gennemgang af serien

"Skrumpen fra det ydre rum."

 hør et klip fra Gunnar Willes

julekalender, "Ritas Jul."

Tekst og Fotos:

Michael Kistrup og Morten Juul